-
Hvis du ikke længere kan være træner eller assistent på fodboldskolen, skal du straks give besked til både DBU Fodboldskole og klubben, så vi kan finde en afløser.
Du kan finde alle nødvendige kontaktoplysninger og informationer om dit job på Mit DBU under DBU Fodboldskole og herefter Frivillig.
Det er vigtigt at give besked så hurtigt som muligt, så vi kan sikre, at deltagerne får den bedste oplevelse på fodboldskolen.
-
Som frivillig på DBU Fodboldskole får du:
Godtgørelse:
DBU Fodboldskole udbetaler godtgørelse efter SKAT's regler. Satserne kan ses på Mit DBU. Du kan kun få godtgørelse for én rolle i samme periode. Godtgørelsen bliver udbetalt senest otte uger efter endt fodboldskole, hvis dine personoplysninger er opdateret på Mit DBU.
Tøjpakke:
Du modtager en tøjpakke fra hummel, så du kan være godt klædt på til fodboldskolen. Du vil modtage en mail, når du kan bestille tøjet hos Unisport.
Træningsprogram:
Du får et trænerhæfte, som indeholder øvelser og værktøjer til børne- og ungdomstræning.
-
Som frivillig over 15 år skal du have en børneattest. DBU Fodboldskole indhenter automatisk børneattest på alle frivillige, og du vil modtage en anmodning fra Rigspolitiet i din digitale postkasse. I anmodningen vil der være et link, hvor du kan acceptere, at vi må indhente din børneattest.
Når vi har modtaget og registreret din børneattest, får du en bekræftelsesmail fra os.
Vigtigt: Du kan ikke deltage som frivillig på fodboldskolen, før vi har modtaget din børneattest, så sørg for at få det ordnet i god tid.
Har du problemer med at godkende anmodningen eller spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte os.
-
Som frivillig på fodboldskolen har du et vigtigt ansvar for at skabe gode oplevelser for spillerne. Din vigtigste opgave, uanset hvilken rolle du har, er at sikre, at deltagerne ønsker at tilbage til fodboldskolen næste år. Alle frivillige bidrager til at skabe en positiv og sjov oplevelse for deltagerne.
Dine opgaver og ansvar afhænger af din rolle:
- Træner:
Træneren er ansvarlig for én gruppe spillere, både på og udenfor banen. Det er trænerens primære ansvar at planlægge og gennemføre træningen og sørge for, at spillerne får den bedst mulige oplevelse. Træneren skal være fyldt 18 år. - Assistent:
Assistenten hjælper træneren med at skabe fantastiske oplevelser for spillerne i gruppen, både på og udenfor banen. Assistenten skal være fyldt 13 år.
Som frivillig er det vigtigt, at du løbende koordinerer dine opgaver med de relevante personer i den klub, hvor du er tilknyttet.
Trænerhæfte:
DBU leverer et trænerhæfte, som giver dig retningslinjer og inspiration til træningen. Dette hæfte sikrer, at træningen følger DBU Fodboldskoles standarder og mål.
- Træner:
-
For at ansøge om at blive træner eller assistent, skal du følge disse enkle trin:
- Log ind på mit.dbu.dk
- Gå til menuen og vælg 'DBU Fodboldskole'.
- Vælg 'Frivillig' og find den/de ønskede fodboldskole(r).
- Ansøg om at blive træner eller assistent for den valgte fodboldskole
Hvornår hører jeg, om jeg er udtaget? Klubben sammensætter trænerteamet for hver fodboldskole. Hvis du bliver valgt, kontakter vi dig via e-mail og Mit DBU.
Frivillig på flere fodboldskoler? Du kan være frivillige på flere fodboldskoler, så længe de ikke overlapper. Vi anbefaler dog ikke at være frivillige i mere end tre sammenhængende uger.
Afbud? Hvis du ikke kan deltage, kan du læse her, hvad du skal gøre: Jeg kan ikke være træner eller assistent alligevel. Hvad gør jeg?
Vilkår som frivillig: Læs vilkårene for frivillige her: Vilkår for frivillige
-
Vi beklager meget, hvis du har modtaget en forkert eller defekt vare. Vi vil naturligvis hjælpe dig med at løse problemet hurtigst muligt.
Sådan gør du:
- Send en e-mail til unisport@unisport.dk.
- Beskriv kort, hvad der er galt med varen (f.eks. forkert vare, defekt, beskadiget)
- Vedhæft et billede af produktet og angiv dit ordrenummer.
For at gøre det nemt, kan du besvare ordrebekræftelsen, du modtog ved bestillingen - så bliver ordrenummeret automatisk inkluderet.
-
Leveringstiden for DBU Fodboldskoletøjet fremgår af din ordrebekræftelse, som du har modtaget efter at have bestilt. Unisport forventer, at bestillinger foretaget i god tid, når frem senest to uger før fodboldskolens start.
Når din ordre er afsendt, modtaget du en e-mail med en trackingkode, som giver dig mulighed for at følge forsendelsen. Bemærk, at trackinglinket først bliver aktivt inden for 24 timer efter, at pakken er blevet sendt.
Vær opmærksom på, at det er Unisport, der håndterer levering og spørgsmål vedrørende tøjet. Hvis du har spørgsmål til din ordre, skal du kontakte Unisport direkte. DBU kan desværre ikke hjælpe med information om din ordre.
-
Hvis du har modtaget tøjet og ønsker at bytte til en anden størrelse, skal du returnere det produkt, du ønsker at bytte, ved at bruge den returlabel, du modtog sammen med ordren. Når Unisport har behandlet returen, vil de sende dig et nyt voucherlink, hvor du kan bestille den ønskede størrelse.
Hvis du ikke længere har dit returlabel, kan du få et nyt ved at besvare din ordrebekræftelse og anmode om et nyt returlabel.
Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, og du ønsker at ændre størrelser, bedes du besvare din ordrebekræftelse og oplyse, hvilke størrelser du ønsker at ændre til.
Har du mistet din ordrebekræftelse, kan du sende en mail til unisport@unisport.dk med dit ordrenummer i emnefeltet og en kort beskrivelse af, hvad din henvendelse drejer sig om. Hvis du ikke har dit ordrenummer, kan du også sende dit link til bestillingen, som du finder på Mit DBU.
Bemærk venligst, at Unisport står for alt vedrørende tøjbestillinger og ombytninger, så alle spørgsmål vedrørende dette skal rettes til dem direkte.
-
For at bestille dit DBU Fodboldskoletøj skal du.
- Følge det link, som du har modtaget i din bestillingsmail fra DBU.
- Vælge de størrelser, du har brug for.
- Gennemføre bestillingen ved checkout.
Når du har bestilt, modtager du en ordrebekræftelse med ordrenummer, de valgte størrelser og forventet leveringstid.
Hvis du oplever problemer med bestillingen:
- Sørg for, at du bruger det korrekte link fra din bestillingsmail eller fra Mit DBU.
- Hvis rabatten ikke fratrækkes korrekt, og du blive bedt om at betalte for tøjet, skal du kontakte os.
Hvis der opstår andre spørgsmål, kan du finde svar på det meste på Unisports FAQ.
-
Som frivillig på DBU Fodboldskole får du en tøjpakke fra hummel, så du er klar til at klæde dig på til en fantastisk oplevelse på banen. Tøjpakken indeholder:
- En let jakke
- En trøje
- To T-shirts
- Et par bukser
- To par shorts
- 3 strømper
- En drikkedunk
Tøjpakke
-
Formålet med DBU Fodboldskole er at skabe en uge, hvor børnene oplever glæden ved fodbold og fællesskabet omkring sporten. Det handler om at give dem gode minder, følelsen af succes og en tryg plads, hvor de kan udvikle sig både på og uden for banen.
Som træner eller assistent er din vigtigste opgave at sørge for, at børnene føler sig set, hørt og værdsat. Når børnene føler sig trygge og har det sjovt, bliver deres oplevelse på fodboldskolen en positiv historie, de ønsker at gentage gang på gang.
Med andre ord: DBU Fodboldskole handler om at skabe glæde, inspiration og lyst til mere - både til fodbolden og til fællesskabet i klubben. Din indsats er det, der gør dette muligt.
-
Din vigtigste opgave som træner på DBU Fodboldskole er at sikre, at børnene har en fantastisk oplevelse. Træningen skal være sjov, tryg og inspirerende, så børnene både udvikler deres færdigheder og får gode minder fra fodboldskolen.
Træningsprogram og støtte fra træningshæfte
DBU Fodboldskole stiller et trænerhæfte til rådighed, som giver dig alt, hvad du skal bruge til en vellykket træning. Det indeholder:
- Et komplet træningsprogram med øvelser til alle dage.
- Vejledning og værktøjer til at skabe en god balance mellem læring og sjov.
- Fokus på at skabe en positiv og inkluderende træningsoplevelse for alle børn - uanset deres niveau.
DBU og UNICEF støtter dig som træner
Det kan være udfordrende at sikre, at alle børn føler sig hørt, har det sjovt og samtidig udvikler sig. Derfor tilbyder DBU og UNICEF redskaber og råd til at støtte dig i rollen som træner. Alle børn er forskellige, og du får hjælp til at navigere i at tilpasse træningen, så den passer til børnenes behov og styrker deres fællesskab.
Bliv klogere på træning og børns trivsel
Læs mere om de redskaber, DBU og UNICEF tilbyder, her: DBU & UNICEF - værktøjer til trænere.
Ved at fokusere på glæden ved fodbold og fællesskabet gør du en forskel for børnenes oplevelse - og sikrer, at de glæder sig til at komme tilbage næste år.
Sådan er du en god træner
-
Hvis du ikke har modtaget godtgørelsen efter 8 uger, kan det skyldes, at nogle oplysninger på din Mit DBU-profil ikke er opdaterede. Tjek venligst, at følgende oplysninger er korrekte:
- Fulde navn
- Adresse - Vær opmærksom på, at adressen skal være korrekt, herunder eventuel etage, sidenummer m.m. Du kan tjekke, hvordan adressen skal skrives korrekt via Google Maps.
- CPR-nummer
- Reg. nummer og kontonummer
Hvis alle oplysninger er korrekt, og du stadig ikke har modtaget godtgørelsen, så kontakt os, så vi kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er sket.
-
SKAT har særlige regler, som gør det muligt at udbetale en skattefri godtgørelse til frivillige, der udfører ulønnet arbejde for foreninger og klubber, som DBU Fodboldskole.
For at udbetalingerne kan ske:
- Skal du være registeret som frivillig i en rolle på Mit DBU.
- Godtgørelsen må ikke oversigte de beløb, SKAT har fastsat som skaffefri (såkaldte beløbsgrænser)
Beløbsgrænserne
SKAT fastsætter hvert år de præcise beløbsgrænser for, hvor meget der kan udbetales som skattefri godtgørelse. Det betyder, at der er et maksimum på, hvor meget du kan modtaget - uanset hvor mange dage eller timer, du arbejder som frivillig.
Du kan finde de aktuelle beløbsgrænser og mere information på SKAT's hjemmeside.
-
Vi udbetaler godtgørelsen senest otte uger efter fodboldskolen er afsluttet. For at sikre, at udbetalingen går igennem uden problemer, er det vigtigt, at dine oplysninger på Mit DBU er korrekte og opdaterede.
Tjek derfor følgende oplysninger på din profil:
- Dit fulde navn.
- Adresse (inkl. etage, side, mv.).
- CPR-nummer.
- Registrerings- og kontonummer.
Du kan finde dine oplysninger ved at logge ind på Mit DBU.
Vigtigt:
Hvis oplysningerne ikke er korrekte, kan det forsinke udbetalingen. Sørg derfor for at tjekke dette hurtigst muligt.
Har du ikke modtaget godtgørelsen efter otte uger, og dine oplysninger er korrekte, skal du kontakte os, så vi kan hjælpe dig.
-
Ja, som frivillig på DBU Fodboldskole modtager du en skattefri godtgørelse i henhold til SKAT's regler for frivillige.
Hvad er godtgørelse?
Godtgørelse er en økonomisk kompensation, som dækker mindre udgifter forbundet med din frivillige indsats. Satserne er fastsat af SKAT og kan ikke overskrides.
Vigtige punkter om godtgørelse:
- Godtgørelsen gælder kun, hvis du er påsat i en rolle via Mit DBU.
- Du kan finde satserne for godtgørelse for din fodboldskole på din profil på Mit DBU.
- Du kan kun modtage godtgørelse for én rolle i samme periode, også selvom du eventuelt hjælper med flere opgaver.